Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Franz Pander (Ekscentriske Noveller)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107 FRANZ PANDER
Han tog hendes ligegyldige Blikke frem i sine Tan-
ker, og han lagde et Haab i dem, saa dumt, at han lo
deraf. Han saå hendes Skikkelse og hørte hendes Stem-
me og saå hendes Fingre, runde som hvide Snoge. Og
han gik tilbage til Døren, og han stod dér, til det dage-
des. Kan vidste, det var aldeles forrykt, og han blev der.
Og da hun rejste, kom en anden. Der var ikke Stands-
ning mer. Det var knap Kvinderne, han elskede, det
var en Mund, en Hals, et Skønhedsmærke, et Legeme.
Han spejdede efter hver Kvinde. Han haabede paa
hver eneste ny. Han vidste, han bød sig saa tydeligt
frem. Hele sin Skønhed, og hvor maalte han den ikke
med andre Mænds, deres Mænd — han bød den til.
Men de saå ham slet ikke.
Han stod ved Siden af — som en Ting. Travede af
med Fadene og Servietten — en ren Genstand —
han saå saa godt sig selv.
Men om Natten kom der hastige Minder om et Blik
paa hans Ansigt, en varm Haand, da han fik Drikke-
pengene. Og han hidsede sig op ved denne Nippedrik,
der kun æklede hans Tørst . . .
Ofte stjal Franz sig ud af Restauranten til flakkende
Fart gennem Gangene. Han lurede ved Dørene. Han
kiggede ind ad Nøglehullerne.
Ved table d’hote, hvor Herrer og Damer sad i Rad,
kunde det hænde, at en Mand, der med Smil havde bøjet
sig frem mod sin Naboerske, trak sig lidt brusque af
Vejen. Han blev saa underlig ved det blege Ansigt over
Fadet, naar Franz dukkede frem. Knægten havde lige-
som H a d i Øjnene.
Efter Bordet, ved Kaffen, kunde en Herre, naar han
fik tændt, vende sig til sin Kone, sin Søster
:
— Pokkers smuk Karl, sagde han. Franz hørte det.
Og hun løftede Blikket og saå paa ham som paa et
Stativ og sagde
:
— Aa ja — paa en Buk.
Saadan gik Dag efter Dag.
Han tænkte slet ingenting uden det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
