Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Franz Pander (Ekscentriske Noveller)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN. BANG 108
Han stjal som en Tyv flygtige Berøringer; de mær-
kede det slet ikke. Han næsten fornærmede dem —
de følte det slet ikke.
Og naar da en ny Dag havde slæbt sig frem, og det
var blevet Aften og tomt i Salen, stod Franz timevis
lænet til Balustraden ; uden at gøre en Bevægelse, stir-
rende og bleg under det elektriske Lys.
Der arbejdede i hans Hjerne en tom Fortvivlelse, et
afmægtigt Raseri, som søgte om et Svar og intet fandt
og ikke vidste, hvorhen det skulde vende sig.
Undertiden gik han hjem. Han syntes, det dulmede.
Madam Pander sad og smaagræd.
— Sidder han ikke der, sagde hun til Rullekonen,
og ser ud som Elendigheden i Ansigtet og si’er ikke
det Herrens Ord. Men man véd, hvad det er — ja —
mæn •—- man véd hvad det er . . .
Han vilde ikke ha’e Lys — der var bedst i Mørke.
Stille lagde han Tøjet fra sig, og han sad i den gamle
Sofa i Hjørnet. Madam Pander tog en Stol og satte sig
foran ham.
Hun tog hans Hænder imellem sine og klappede dem
sagte. Og han smilede træt og stille til hende og lagde
sit Hoved over mod hendes Skulder.
— Hvad er der, min Dreng — lille Dreng — hvad
er der med min Dreng?
Han knugede Hænderne fast og svarede ikke. Og
Madam Pander følte hans Pande brænde mod sin Skul-
der og sagde igen med en Stemme, Graaden næsten
gjorde uforstaaelig
:
— Hvad er der med min Dreng — lille Dreng —
gør de ham ondt?
Men naar Franz var gaaet, forbandede Madam Pan-
der til Rullekonen alle Fruentimmer.
— For dem er det, det Rak — Herre Gud — og
han har det jo ikke fra Fremmede.
En Tirsdag Aften gik Franz i Teatret. Ud til Carl
Schultze at se en Operette.
Det var en tyrkisk Historie om en Prinsesse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>