Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Franz Pander (Ekscentriske Noveller)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109 FRANZ PANDER
Der var en tyk Eunuk med udstoppet Mave; han
gjorde Elskovsfagter, saa hele Huset hvinede. De kaldte
ham frem og frem, og han gjorde sine Fagter om, sta-
dig kaadere, og sang sin Vise igen
:
Aber — es hat keinen Werth —
Es hat keinen Werth.
Franz sad i Mørket i en Loge. Han lagde Hovedet
tilbage mod Væggen og græd.
Da Akten var forbi, gik han.
Han skraaede ned mod Gånsemarkt og ind i en af
Gyderne i det Kvarter. Han blev der om Natten.
Men da han vaagnede henimod Morgen og saa hende
ved Siden af sig i Tusmørket, fo’r han op og løb derfra.
Han følte en Væmmelse, som kunde han udspy sig
selv. Han brændte, og hans Hoved smertede. Ækel-
heden kvalmede ham, saa han stønnede.
Han gik hjem, men i Seng vilde han ikke. Ad Bag-
trappen sneg han sig ned i Restauranten.
Det var begyndt at blive lyst, og en graa Dæmring
faldt ind gennem Glastaget.
Franz satte sig paa Stentrappen med Hovedet i sine
Hænder.
Og mens han sad her stille foran dette Rum, Vidnet
til hans Liv, gled alting ud i en dyb og bundløs, en
ubeskrivelig Lede.
Han saa langs Balustraden — Stolene var stillet op
paa Bordene, de halvskidne Duge laa bredt derover . .
.
De kunstige Palmer struttede døde op i deres Majolika-
potter.
Franz havde ingen Tanke, følte ingen Smerte. Men
i hans Sind kom der op noget som en bedøvet Forbav-
selse over, at dette var Livet.
Lampeslukkeren havde glemt sin lange Stige igaar,
da han slukkede. Paa dens Trin stod Franz, da han
klyngede sig op paa Stangen over Døren.
Fejekonerne fandt ham, og der blev en svær Staahej,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
