Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fratelli Bedini (Ekscentriske Noveller)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117 FRATELLI BEDINI
efter Prøven og skrællede Kartofler eller skyllede Salat,
slap han ved mindste Støj Salaten, saa det svuppede i
Vandet, og holdt Armen op. Han var altid rede til at
stikke i Hyl, blot han saå en Haand fare lidt rask ud af
en Bukselomme.
Men om Aftenen, naar de klædte sig paa i Garde-
roben og febrilske og hede strakte Kroppen i Øvelser,
og Regissørens Klokke gik, og Bruset af Musik og
Bifald steg op fra Salen, — saa blev Giovanni urolig,
som maatte han med; han stod i Kulisserne, mens de
arbejdede, og han følte det, som var det hans egne
Lemmer, der spændtes.
Araberen lod ham prøve om Formiddagen paa Teatret.
Akrobaterne sad med dovne Kroppe rundt i Salen ved
deres 01, to og to, timevis uden at tale. De slog med
Krusene i Bordet en Gang imellem, naar Araberen
fangede Giovanni paa sine Fødder. Ellers var de dorske
og tavse i den halvmørke Sal.
Der kom en hidsig Kappelyst over Giovanni ; smidig
var han som en Kattekilling.
En Dag hørte han Papa Bedini sige i Kulisserne
:
— Ja, den Dreng har en blød Krop.
Saa begyndte han at optræde med de andre. En
Time, før de skulde ind, arbejdede han med Araberen
i Garderoben. Mens hele hans Legeme svedte, klap-
rede hans Tænder i Munden af Angst.
Naar de kom ind paa Scenen i Lysene, og deres Vals
lød, og de havde hilst, med de varme og skælvende
Hænder i hinanden, og de havde gjort de første Kun-
ster, sat fra i de første Spring, var det, som de blev
taget op i en Hvirvel, og de hverken saå eller hørte
mer. De havde ligesom paa én Gang faaet hundrede
Sanser spændt og havde mistet hver Tanke.
Paa én Gang blev de alle forvirrede, og de viste
ikke de Kunsters Følge, som de havde gjort hundrede
Gange ; men som forvildede satte de frem i Saltomor-
taler, alle paa én Gang, mens Publikum jublede.
Naar Tæppet faldt, lænede de sig forpustede til Ku-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>