- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
118

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fratelli Bedini (Ekscentriske Noveller)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG , 118
lisserne, svimle som Folk, der har danset for længe;
Gulvet gyngede under dem, og de kunde næppe staa
paa deres egne Ben.
De gik tilbage til Garderoben og pludrede og lo,
mens de klædte sig om, til pludselig en Bly-Træthed
tog dem, og de sad, endnu tungt aandende og svedige,
helt sløve.
Giovanni faldt i Søvn paa sin Stol.
Papa Bedini troede paa onde Øjne. Naar der var
onde Øjne i Salen, gik Pyramiderne itu, og de snub-
lede i Springene. Saa mærkede Giovanni en Gang
imellem Araberens rare Tænder gennem sit Trikot.
Og Drengene var raske paa Hænderne for at faa
Klæderne paa sig og komme ud af Garderoben, hvor
Papa Bedini i Raseri rev sig Haarene af Hovedet, sid-
dende foran sit Spejl.
De rejste rundt fra By til By, uden Forandring. De
øvede om Dagene og arbejdede om Aftenen. I Tidens
Løb fik de en ny Elev — de købte et kønt lille Pige-
barn etsteds i Bohmen. De boede altid sammen og
lejede tre Stuer. Araberen og Papa Bedini havde de
to. Drengene og den lille Rosa havde det tredje. Og
det forblev saadan, mens de voksede til gennem Aarene.
Det var en ny Slags Paradisets Have — uden noget
Kundskabens Træ paa hvad der var godt og hvad der
var ondt. De unge Legemer, som var saa vant til at
være nær hinanden, vidste ikke af at nægte sig noget,
og da Angelo i nogen Tid havde været Kæreste med
Rosa, blev Giovanni det, og ingen af dem vidste, at der
var noget ondt i det. Det kom jo af sig selv, uden at
de havde saa meget som tænkt paa det.
Giovanni var seksten Aar. Slank og rundsvajet. Ho-
vedet rankt.
Angelo kaldte ham for „Ilderen". Og han havde og-
saa nogen Lighed med dette Rovdyr, naar han satte i
Spring — Hovedet dukket, med sammenkneben Mund
— fra Araberens Skulder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free