Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charlot Dupont (Ekscentriske Noveller)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163 CHARLOT DUPONT
Han sad altid med Aviser, han ikke kunde læse, og
søgte om sit Navn.
— Kender De ikke Historien om Manden? sagde
han.
— Nej — hvilken.
— Hver Gang der kommer en lille ny Lizeski, un-
dersøger han, hvem af deres Venner den ligner . .
.
Saa gaar han hen og laaner et Tusind Francs — af den
Vedkommende.
Charlot vilde saa gerne, at Fru Simonin skulde lade
være at le.
Det var bedst, naar hun sad stille hen med Hæn-
derne i sit Skød. Hun smilte tit for sig selv, og Øjnene
var saa blanke.
Charlot følte sig da lykkelig, mens Blodet gik varmt
mod hans Hjerte.
Charlot blev mer og mer kluntet. Han havde stadig
saa travlt med at skjule sine Arme, at han altid faldt
over sine Ben. Han led ved sine Klæder. Sine Baby-
klæder med Kniplinger — den lange, voksne Dreng.
Rundt i Hotelværelserne borede han sig altid ind i
Krogene. Dér sad han gemt, med Hovedet i Hænderne,
ubevægelig, mange Timer.
Han var glad, naar han blot maatte være fri for at
tale.
Charlot lagde altid Mærke til Tiden, naar Drengene
i Byerne kom fra Skole. Han stod ved Vinduet og saa
efter Flokkene, der drev hjem med deres Boglæs. Hans
Øjne var saa dorske, som var de slukkede.
De andre Verdensberømmelser af Hr. Theodor Franz’
Mælkevej gik uroligt omkring i Hotelstuerne ud og ind
hos hinanden. De holdt ikke af at være ene og kun
have tarveligt Selskab af deres seks Repertoirestykker.
Nervøse og gnavne gik de frem og tilbage, og de havde
det altid enten for koldt eller for varmt.
’Sygdomme havde de alle og et Arsenal af Medicin-
flasker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
