Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charlot Dupont (Ekscentriske Noveller)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 164
De holdt mest til hos Fru Simonin, som gik til og fra
sit Flygel saa lang Dagen var, og spillede Skalaer.
Charlot løb ikke omkring. Han sad i sin Krog ube-
vægelig og træt midt i Maskepiet. Hr. Emmanuelo de
las Foresas havde saa meget Linned. Der var ikke den
Stol i Stuen, hvor der ikke laa en skiden Skjorte.
Om Aftenen før Koncerten samledes de hos Fru Si-
monin og ventede paa Vognene. De drejede og trippede
rundt om Møblerne som en Flok Høns. Den var syg i
Fingrene, og den var syg i Halsen.
Fru Simonin og Altsangerinden sad under Koncerten
i Kunstnerværelset og tog imod Kur af de Herrer af
Pressen. De konverserede i Verdensdamers kølige Ord
Kritikerne, der sad forlegne i deres rigelige sorte Frak-
ker og, distancerede, gloede paa Diamantriviéren om
Fru Simonins Hals og smilede fjottet.
Fru Simonin bar en Formue i Brillanter. Hun støt-
tede saa hensigtsløst sit Barnehoved til sin Arm, der
funklede af Diamanter — et Armbaand der fungerede
paa alle Verdensudstillinger — og hun smilte med for-
nem Ro.
Charlot glemte alt. Han stod ubevægelig i en Krog
og s a å kun. Hans Øjne elskede dette Billede som en
Drøm.
Han blev jaget ud og ind til sine Numre. Han vendte
tilbage som til Lyset. For dér var blot hun, straalende
og skøn.
Der kom fremmede Damer ind med Blomster. Fru
Simonin tog dem og takkede og kyssede de fremmede
Damer paa Kinderne.
Efter Koncerten hjalp Herrerne af Pressen Fru Si-
monin og Altsangerinden de lange Skindkaaber paa, og
Damerne tog Kritikernes Arm og lod sig følge til
Vognene.
De smilede med Buketterne i Hænderne bag Vogn-
ruderne, idet de kørte.
— Idioter, sagde Fru Simonin.
Altsangerinden rakte Tunge, og de lo som to Skoletøse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>