- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
165

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charlot Dupont (Ekscentriske Noveller)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

165 CHARLOT DUPONT
Charlot kunde næsten komme til at græde, naar Fru
Simonin lo saadan. Han sad i Mørket i Vognen og knu-
gede sine to Laurbærkranse, saa hans Hænder smertede.
Hr. Emmanuelo de las Foresas var Ejermand til de
to Kranse. De blev kastet til Violin-Underet efter „Ka-
kadu der Schneider".
Efter Koncerten var de lystige. De spiste i Negligé,
i Fru Simonins Salon. De talte om Virtuoser. De talte
tit om Penge. Altsangerinden var rig, hun ejede et
Par Millioner og et Slot i Normandiet. Fru Simonin
havde Formue. Hun sparede paa en Tiøre og smed de
Tusinder ud af Vinduet.
De talte om hvad de tjente. De havde Part. De kunde
tage en femtenhundrede Francs ind pr. Aften.
De talte med en raa Begærlighed om alt dette Guld.
— Kunsten, sagde Fru Simonin. Er der ti, som for-
staar den? Damerne ser, jeg har gode Fingre, Herrerne
glor paa mine Arme — det er gement. Kunsten —
haa — haa — jeg vil være rig.
De kunde overfaldes af en hidsig Gerrighed, saa de
kaldte Kelneren til og klagede over en Udgift paa et
Par Skilling. De vilde ikke lade sig plyndre. De rejste
ikke for deres Fornøjelse. De rejste ikke for at gøre Ho-
tellerne rige. De rejste for at tjene Penge.
De kunde mange Gange drage afsted uden at afse
en Øre i Drikkepenge. Kelneren havde fløjet for dem
halve Nætter.

— Jeg skal maaske taale den Pøbel hele mit Liv?
sagde Fru Simonin. Jeg v i 1 ikke pines — til jeg bliver
gammel.
— Jeg rejser for at t j e n e
Om Formiddagen havde Fru Simonin kastet elleve-
hundrede Francs bort til et Damascenersværd.
— Bilder de Folk sig ind, at det morer mig at se
dem gabe, sagde Fru Simonin.
De talte om alle de Stakler, der sang uden Stemme,
hamrede paa Flygeler med lamme Hænder, fordi de var
fattige og maatte leve.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free