- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
185

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Les quatre Diables - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

185 LES QUATRE DIABLES
— Det gi’r Lykke, sagde han og lo ;
pludselig stod
han stille og smilte op i Kronens Lys.
Aimée havde vendt sig. Bleg satte hun sig atter ned
ved Væggen.
Spektaklet blev ved. Klokken var nærved tolv. Kel-
nerne skruede Gassen ned. Men Artisterne holdt ikke
op, de fordoblede kun Støjen i Halvmørket. Rundtom
fra Krogene hørte man en Kaglen og Klagen, der kunde
sønderrive Ørene; midt paa Bordet under Lysekronen
gik Fritz paa Hænderne.
Han var den sidste, der kom ud. Han var saa ellevild,
som var han drukken.
De drev alle i Flok ned ad Passagen. Rundt om i
Artistgaderne skiltes de. Der lød til Afsked mange sære
Lyde rundt omkring i Mørket som sidste Hilsener.
— Night, raabte Md.Fillis, som talte gennem Næsen.
— Abend, Abend . .
.
Saa blev der endelig stille, og de fire Djævle gik som
sædvanlig tavse ved Siden af hinanden.
De talte ikke mer. Men Fritz kunde ikke være rolig.
Han lod atter sin gode Hat snurre rundt i Luften paa
Enden af sin Stok.
De kom til Huset, og de sagde Godnat.
Inde i deres Værelse slog Fritz to Vinduer op paa vid
Gab, og han begyndte at fløjte højt, langt ud i Gaden.
— Du er tosset, sagde Adolphe. Hvad Fanden gaar
der af Dig?
Fritz lo bare.
— Il fait si beau temps. sagde han blot og blev ved
at fløjte.
Nedenunder havde Aimée aabnet Vinduet. Louise,
der var ved at klæde sig af, raabte til hende, at hun
skulde lukke det, men Aimée blev staaende, stirrende
ud i den trange Gade.
Saa længe havde hun ikke forstaaet — ikke, hvorfor
hans Øjne var blevet tomme, naar han saa paa hende,
ikke, hvorfor hans Stemme var blevet ligesom træt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free