Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Les quatre Diables - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 19G
De havde levet hele Livet sammen, hele Livet Side
om Side.
Og nu var hun kommet, hun, denne fremmede ; og
ved Tanken kun sammenbed Akrobatpigen sine Tæn-
der i et afmægtigt, et fortvivlet, et rent fysisk Raseri.
Hvad vilde hun med ham, hun med sine Øjne som
en Kat? Hvad vilde hun med ham, med sine Smil som
en Tøs? Hvad vilde hun med ham? Hvorfor bød hun
sig frem som en Tøjte? Fordærve ham, røve ham, plyn-
dre hans Styrke, lægge ham øde.
Aimée bed i sit Lagen, krammede sin Pude, fandt
ikke Ro for sine feberhede Hænder.
Hendes Tanker vidste ikke afmægtige Skældsord
nok, ikke vredt harmfulde, ikke raa Beskyldninger nok,
indtil hun græd igen ; og atter følte hun al den lamme
Smerte, som fulgte hende Døgn og Dage, Døgn og
Dage.
IV
Fritz laa med lukkede Øjne, mens han hvilte Ho-
vedet i sin Elskerindes Skød. Langsommere og langsom-
mere gled Spidsen af hendes Negle hen over hans
blonde Haar.
Fritz blev liggende med lukkede Øjne, mens hans
Hoved laa let i hendes Skød : saa var det virkelig ham,
Fritz Schmidt fra den Frankfurter Smøge, han, Drengen <
uden Fa’er, hvis Mo’er sprang i Floden en Dag, da hun
var drukken, og hvis Mo’rmo’r havde solgt ham —
ham og Broderen — for tyve Mark . .
.
Saa var det virkelig ham, Fritz Schmidt, kaldet
Cecchi af „Djævlene", der var blevet hendes Elsker,
hendes, „Damen fra Logen". Det var hans Nakke, der
laa mod hendes Knæ. Det var hans Arm, som kunde
naa om hendes Liv. Det var paa hans Hals, hendes
Læber nu hvilede.
Han, Fritz Cecchi af „Djævlene".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>