- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
197

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Les quatre Diables - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

197 LES QVATRE DIABLES
Og han aabnede Øjnene halvt, og han saå, med den
samme ubegribende, beruste Undren, hendes fine Haand,
saa blød, som intet Arbejde havde misdannet; dens
Negle, lyserøde og buede, dens Hud, saa mathvid, den
Hud, han elskede at kysse, blidt, saa længe . .
.
Jo —• Haanden gled over hans Pande.
Det var ham, der, naar han aandede, fornam Duften
af hendes Legeme, der var ham nær, af hendes Klæ-
der, hvis Stoffer lignede Skyer — aa, hvor hans Hænder
elskede at kærtegne dem . .
.
Det var ham, paa hvem hun ventede om Natten ved
den høje Laage, frysende under sin Venten som af
Kulde. Det var ham, som hun førte gennem Palæets
lille Have, hængende sig til hans Legeme bag hvert et
Ly...
Det var ham, hvis Læber hun kaldte sin „Blomst",
hvis Arme hun kaldte sin „Fordærvelse" . . .
Ja — saa besynderlige Ord, hun sagde, at hans’
Læber var en „Blomst", at hans Arme var „en For-
dærvelse" . . .
Fritz Cecchi smilte, og han lukkede sine Øjne igen.
Hun saå hans Smil, og hun bøjede sit Hoved ned
over ham og førte sine Læber blødt hen over hans
Ansigt.
Fritz blev ved at smile, opslugt af den samme
Undren
:
— Men dette er besynderligt, sagde han sagte; blev
ved at sige i samme Tone : Men dette er besynderligt,
mens han virrede svagt med sit Hoved.
— Hvilket? spurgte hun.
— Dette, svarede han kun og laa atter stille hen
under hendes Kys, som var han bange for at vaagne
af en Drøm.
Han smilte bestandig, hans Tanke gentog stadig hen-
des Navn, altid paany forbavset foran hendes Navn —
ét af de store Navne, hvis Lyd tilhørte Europa og selv
var naaet ned til ham som et Sagn . .
.
Og langsomt slog han atter Øjnene op og saå pa?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free