Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Les quatre Diables - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 206
Det var ikke Arbejde mer. Det var en Kamp. De
mødtes ikke mer, de greb ikke, de favnede ikke mer.
De brødes kun og tog Tag som Dyr.
Hede syntes de tvende Kroppe, midt i Luften, at
prøve Styrke i en fortvivlet Strid.
De standsede ikke. De gav ikke Kommandoord mer.
Sanseløse i brutalt, i et uimodstaaeligt Had var det,
som tumlede de, selv forfærdede, i en frygtelig Næve-
kamp gennem Luften.
Saa med ét, med et Skrig, styrtede Aimée. Hun laa
som livløs et Nu i Nettet.
Fritz svang sig op i sin Gynge, og med sammenbidte
Tænder, bleg som en Maske, betragtede han den Over-
vundne,
Han rejste sig i Trapez’en, og han sagde
:
— Hun kan ikke arbejde mer. Vi maa skifte — hun
ta’er Overgyngen, og Louise arbejder her.
Han talte haardt, som den der har at befale. Ingen
svarede, men langsomt begyndte Louise fra Kuplen at
glide ned til Aimées Gynge.
Aimée talte ikke. Som et i Knæ sunket Dyr havde
hun kun rejst sig halvt i Nettet.
Saa klatrede hun langsomt op ad det høje Tov mod
Kuplen.
Og de arbejdede paany.
Men Fritz’ Kræfter var ude. Selve Forbitrelsen tog
dem. Hans Arme bar ikke mer : han faldt, og Louise
styrtede.
— Hvad gaar der af Dig? raabte Adolphe : Du er
vel syg.
— Tag Kuplen, det kan Du vel, — dette gaar ikke.
Fritz svarede ikke, han sad med bøjet Hoved, som
havde han modtaget et Slag.
Saa sagde han — og mumlede, gennem sammen-
pressede Tænder —
:
— Ja, vi kan maaske changere — for idag.
Han stod ned fra Nettet, og han gik ud. Knoerne var
hvide paa hans sammenknugede Hænder. Han syntes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
