Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Les quatre Diables - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207 LES QUATRE DIABLES
at Staldkarlene hviskede hans Navn, og han gik forbi
dem som en Hund, der skammer sig.
I Garderoben kastede han sig ned paa Madratsen.
Han følte ikke sit Legeme mer. Men hans Øjne
sved.
Han kunde ikke være rolig. Han begyndte at øve
sig igen. Som man piner en smertende Byld, blev han
ved at forsøge sine slatne Lemmer
:
Om han kunde det, om han kunde det, forsøgte
han med Feber.
Han mægtede intet; atter kastede han sig hen, og
han forsøgte atter. Og selve Forsøgenes Kamp udmat-
tede ham, forgæves, endnu mer.
Saadan gik Dagen. Han vég ikke fra Cirkus. Han
flakkede om Manegen som den onde Samvittighed om
Gerningsstedet.
Om Aftenen arbejdede han med Louise i Kuplen.
Han kæmpede som en gal med Lemmerne, der ikke
vilde lystre ham. Han anstrengte fortvivlet Ledemo-
dene, der sitrede.
Det gik — en Gang, en Gang, endnu en Gang.
Han fo’r tilbage, han fo’r frem, han hvilte igen.
Han saå intet : ikke Kuplen, ikke Logerne, ikke
Adolphe. Kun Trapez’en — den, han skulde naa, og
Louise, der gyngede foran ham.
Saa satte han fra : svang sig med et Skrig — det var
som pludselig Blodets Sus vilde sprænge hans angst-
fulde Hjerne — frem mod Louises Ben og faldt ned i
det voldsomt bevægede Net.
Der var stille i det uhyre Rum — stille, som troede
man ham død.
Saa løftede Fritz Overkroppen halvt. Han vidste
ikke, hvor han var. Nu besindede han sig, og med en
forfærdelig Anstrengelse saå han igen Manegen og
Nettet og Menneskenes sorte Bræm, Logerne og —
hende.
Og overvældet af Fortvivlelsen, af Ydmygelsen mer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
