Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Les quatre Diables - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209 LES QUATRE DIABLES
VI
Fritz og Adolphe var længst til Sengs, og Adolphe
sov, dorsk, med aaben Mund, som Akrobater sover,
hvis Kroppe dovner i tung Hvil.
Men Fritz faldt ikke i Søvn; udstrakt paa Ryggen laa
han søvnløs i en træg Fortvivlelse
:
Saa var det altsaa kommet. Saa var det alierede kom-
met. Han kunde ikke arbejde mer.
Han bare kredsede om den ene Tanke : saa kunde
han altsaa ikke arbejde mer. Og ganske langsomt, og
ganske sløvt, redede han ud, hvordan det var kommet,
Dag for Dag, med Nat for Nat. Roligt og ganske slapt
saa han det alt igen : den blaa Stue og den høje Seng
med sine tre Trin og sig og hende ; den gule Sal med
Hvilepladsen bag Skærmen og Portrætterne og sig
og hende ; Trappen, hvor Lampen gik ud, og sig og
hende
Og Haven, hvor han var vendt tilbage igen.
— Og nu var det altsaa forbi. Nu høstede han Frug-
terne.
Han vidste det.
I samme træge Gang blev hans Tanke ved
:
Men som han var ødelagt, kunde han ødelægge hen-
de. Han kunde.
Han kunde gaa derhen en Nat, og han kunde lukke
sig ind. Og naar han var der, hos hende, med hende
(og atter standsede hans Tanker, og han saa dette blaa
Kammer og sig og hende) kunde han, vilde han ringe,
ringe Huset sammen. Manden derind. Tjenerne sammen.
Pigerne sammen, dem alle, saa de saa hende — hun.
Ja, det kunde han.
Og nøgen skulde hun være, blottet (som han nu saa
hende) skulde hun være, til Skam og Skændsel blottet.
Ja, det vilde han.
Og pludselig sagde han, seende det for sig endnu en
Gang
:
H. B. n 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
