- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
210

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Les quatre Diables - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 210
Ja, det vil jeg — nu.
Al Uro veg fra ham : Ja, hvorfor skulde han ikke
gøre det nu? Nu, hvor Planen var frisk, hans Vrede
ny, hans Tanke stærk? Jo, han vilde det nu.
Og hastig, uden at tænde Lys, begyndte han at rode
efter sine Klæder og tage dem paa, uden Støj, for ikke
at vække Adolphe, bestandig seende foran sig : sig selv
og hende i den blaa Stue, midt i den blaa Stue sig og
hende : dér skulde det ske.
Han stødte til en Stol i sin Hast, og pludselig blev
han stille, siddende paa sin Seng, blot angst, at Adolphe
skulde vaagne. Han maatte ikke vaagne,
Saa tog han Klæder paa igen, lydløst, med tilbage-
holdt Aande
:
Han vilde afsted, maatte afsted — nu.
Han traadte for haardt og maatte igen holde inde ....
Adolphe vendte sig i Sengen og mumlede
:
— Hvad Pokker er det? saa sagde han:
— Hvor skal Du hen?
Fritz svarede ikke. Halvt paaklædt kastede han sig
ind under Sengetæpperne for at skjule sig, pludselig
skælvende som en greben Tyv.
Og lidt efter, da han atter hørte Adolphes Aande, be-
gyndte han igen, blivende i Sengen, at klæde sig paa;
stadig rystende, angst, som stjal han sine egne Klæ-
der
Han var kommen op. Han følte frem for sig, med et
Smil for hvert Møbel han undgik at støde til, holdende
sig ved Væggen uden Aande; listig som en Dranker,
der sniger Flasken til sig.
Og han fik Døren aabnet og lukket og kom ud og
kom ned, stadig listende ....
Og han vidste, han var skamløs som en Hund. Og
han sagde : Imorgen kan jeg altsaa ikke arbejde. Og
han vidste : Naa, altsaa helt i Fordærvelse.
Og han løb kun hastigere, langs Husene, i Skyggen . .
.
Hjemme havde kun E n hørt ham. Aimée.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free