Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Les quatre Diables - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217 LES QUATRE DIABLES
— at le og raabe og vrænge, højt, hver med sin Ak-
cent, mens det hele druknede i Latter, de samme Ord,
i e t stort, højrøstet Forvredenhedens Kor
:
„tegner vi ærbødigst
Les Quatre Diables".
„Cri-Cri"erne skreg. Højt oppe paa to Borde vrikkede
Trip fanatisk med Æslet Rigolos Bag.
Saa lo ogsaa Aimée, højt og længe — sidst, mens
lidt efter lidt Støjen standsede.
„Djævlene" vendte tilbage til deres Plads. Adolphe
tog Pengene frem og lagde dem ved Siden af deres
Sejdler. Saa stod de tre op, men Fritz blev siddende.
Han skulde ikke hjem.
— Godnat, sagde Adolphe og Louise.
— Godnat, svarede Fritz kun og rørte sig ikke.
Aimée blev staaende : et Nu betragtede hun ham, som
led hun endnu en Gang ved Tanken om denne, den
sidste Nat.
— A demain. Aimée, sagde han.
Langsomt flyttede hun Øjnene fra ham
:
— A demain.
Hun gik ud i den store Gang. Der var mørkt. Pla-
katmandens Lygte stod paa Jorden — Plakatens gule
Papir lyste frem i Skæret imod hende. De to Andre
ventede foran Porten. Hun fulgte efter, ene.
Der var dødt og tyst mellem de høje Huse.
Aimée betragtede de store Stenmasser, med Ruderne,
deres Øjne, Fremmedes Øjne. Himlen var høj og klar.
Aimée betragtede Stjernerne, som de sagde var Ver-
dener. Andre Verdener.
Paany saa hun henover Huse og Døre og Ruder og
Lygter og Gadens Stene — som var hver en Ting et
besynderligt Under — som hun saa for første og eneste
Gang.
— Aimée, kaldte Louise.
— Ja, jeg kommer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
