Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Heinrich (Stille Eksistenser)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OTTO HEINRICH
Da Rigsgrevinden af Waldecks Valg til Priorinde for
Klosteret blev bekendt i Eisenstein, vakte det megen
Kritik. Det var godt nok at være Enke efter en Helt
fra Gravelotte, men derfor omstyrtede man dog ikke de
ældste Ordensregler og blev Priorinde, naar man kun
var et Par og tredive Aar. Men saadan gik det, naar
man var protegeret af Hoffet.
Harmen pustede sig op rundt ved Stiftsfrøknernes
smaa The’er og efter Bibellæsningerne, naar alle var
samlede. Frøken von Salzen strammede sine Kappe-
baand og talte om en Adresse til hendes Durcfilauchtig-
hed Protektricen.
Men da Grevinden — fin og bleg og lille var hun,
saa hun næsten blev borte under det lange Enkeslør
— første Gang havde talt i Ordensforsamlingen med
en Stemme, der lød som et frygtsomt, bedrøvet Barns,
og da de gamle Stiftsdamer en Uges Tid havde set
Priorinden vandre sin Aftentur op og ned i Lindealléen
med sin Søn under Armen, Otto Heinrich, en Krøltop,
der kun var ti Aar og allerede lige saa høj som sin
Moder — hvor tæt de gik ind til hinanden — begyndte
de gamle Damers Sind at mildnes.
Og da Priorinden første Gang havde set Stiftsfrøk-
nerne til The og stille hyggende havde gjort Honnørs i
sin Salon, hvor de gamle Damer spillede Whist rundt
ved opslaaede Borde (paa Væggen hang Kaptajn von
Waldecks Billede med Flor og Krans af Immorteller;
den lokkede Otto Heinrich gav Kavaleren, bragte Skam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
