Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Heinrich (Stille Eksistenser)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227 OTTO HEINRICH
ler og en ny Kop The) da var Stiftsdamernes Modstand
ganske brudt.
Da de gamle Hjerter først var tøet op, blev den lille
Priorinde snart som en Datter, for hvem de alle blev
Mødre, de gamle. Og Otto Heinrich — han drev sit Spil
med halvhundrede „Tanter".
Ikke deres ældste Kat, ikke en Gang Frøken von
Salzens Moppe, levede mere i Fred for hans Kaadhed.
Hans lyse Drengelatter klang gennem de stille Gange.
— Det er Drengen, sagde de gamle Damer, den
Dreng ta’r Livet af En. Der maa en Ende paa det.
Og den Dag, Otto Heinrich rejste — han skulde paa
Kadetskolen i Berlin, det var den høje Tid — græd hele
Klostret.
Priorinden fulgte ham. Og da hun kom tilbage, tog
hun atter stille sin Dont op i de hvælvede, halvmørke
Klosterstuer, hvor Frøknerne strikkede uforstyrret og
Yndlings-Kattene snurrede i Fred.
Nu var der blevet stille i Klostret.
Noget sjældnere saå Priorinden ogsaa Stiftsdamerne
til The nu, og kom de paa Visit, tog Fru von Waldeck
altid imod dem i den lille Stue. . Der blev ikke mere
fyret i Salonen. Damerne lod, som om de ikke mær-
kede det. Priorinden maatte jo spare : der kom en Tid,
„Drengen" skulde bruge Penge.
I det stille Liv blev Mandag Ugens store Dag. Da
fik Priorinden Brev fra Otto Heinrich. Mange Gange
læste hun de store, klare Drengebogstaver : der stod
næsten altid de samme Sæminger med de samme Ord.
Først læste hun dem alene ; men siden kom Stifts-
damerne for at høre Nyt om „Drengen", og Brevet blev
læst igen og om igen — vel de hundrede Gange.
Hver Jul og Sommer kom Otto Heinrich hjem. Hvor
han dog voksede. Slank og fin var han i Uniformen.
Priorinden saå ud som hans Søster, naar hun spadse-
rede ved hans Arm.
Men den gamle Spilopmager blev han ved at være.
Hvad han fandt paa! Sidste Nytaarsaften, da han ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
