Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Heinrich (Stille Eksistenser)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 232
„Und trink ich Wein, und frink ich Bier —
den Genuss hat stets das Bandelthier!"
De gamle Stiftsdamer saå ned i deres Skød.
Priorindeft var saa lykkelig. Hun sad, fin og lille, og
sagde ikke meget, men hørte kun og saå paa sin store
Søn.
Og Otto Heinrich standsede midt i en Vise og rakte
hende begge sine Hænder:
— Mor, sagde han, hvem ser Du paa? —
— Et Søskendepar! sagde de gamle Damer, — og
fem-seks Kapper trængtes sammen i Vinduet bag Blom-
sterpotterne — naar Moder og Søn spadserede sammen
langs de snedækte Gange. Som et Par Søskende saå
de ud.
* *
Brevene kom sjældnere nu, lidt sjældnere —• et Par
meget korte, saa et længere. Tre, fire Uger slet ikke
noget. Saa fik Priorinden endelig et Brev — der var et
„A" omslynget af Roser paa Konvolutten, en trekantet,
sær Konvolut.
Men hans Haandskrift var det.
Den lille Priorinde aabnede det, der var saadan en
kras Lugt af Parfume ved det røde Papir. Kun et Par
ligegyldige Linjer stod der. Men med ét blev den lille
Priorinde blodrød og slap sin Søns lyserøde Brev.
Undertiden skrev Otto Heinrich ogsaa paa Brevkort
nu. Da Priorinden første Gang fik et Postkort og dér
saå det „Kære Moder!" som alle fremmede Øjne havde
kunnet læse, følte hun som et Stik i sit Bryst.
Hun viste aldrig Stiftsdamerne Kortene og talte aldrig
om dem.
Ud paa Sommeren sendte Priorinden Bud efter Paul
Tjener. Han tjente paa et Gods i Nærheden. Han skulde
besørge noget for Priorinden.
— Det er en Kasse med Sølvtøj, sagde hun. Jeg har
ikke Brug for det. Paul vil nok besørge det. Man siger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
