Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Heinrich (Stille Eksistenser)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 234
bøjede sig tilbage og blev meget bleg. Hun havde set
det: Kandelabrene var der ikke.
-
— Ja, sagde hun, et Par magnifique Buketter.
Hun sad længe stum. Hænderne rystede lidt i hendes
Skød.
Dagen efter tog Frøken von Salzen bort — med Jern-
banen. Det var først tredje Gang i sit Liv, at Frøken
von Salzen satte sig paa en Jernbane. Hele Klostret
var forbavset. Om Aftenen kom hun tilbage. Hun talte
ikke om, hvor hun havde været, og ingen spurgte. Man
spurgte ikke Frøken von Salzen.
Otto Heinrich kom hjem Aftenen før sin Moders
Fødselsdag. Han gjorde megen Støj og kunde mange
Garnisonshistorier. Næste Dag opholdt han sig mest i
Haven, hvor han dresserede et Par Hunde.
Om Aftenen skulde der være Selskab hos Frøken
von Salzen.
— Det er meget nemmere nu, naar Løjtnanten er
hjemme, havde hun sagt til Priorinden. Hvad skal De
ha’ alt det Kvalm for paa Deres Fødselsdag?
Alle de gamle Damer var der. De sad pressede sam-
men i de to smaa Stuer og talte om det ene, Otto
Heinrich
:
— For hver Gang, han kom hjem, blev han mere
distingueret.
— Dér saå man „Blodet"!
— Og hvor den Smule Bleghed klædte ham.
— Og saa munter han altid var — det var Ungdom
!
Priorinden og Otto Heinrich var de eneste, som ikke
var kommet og Klokken var otte.
Saa meldte Lejetjeneren
:
— Hendes Naade Priorinden.
Det gav et Sæt i alle de gamle Damer, og Frøken
von Salzen fik sig næppe rejst.
— Ja. Priorinden kom alene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
