Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Heinrich (Stille Eksistenser)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 236
— Ja, Deres Naade, men — Pigen var helt forfjam-
sket — han siger, han m a a tale med Deres Naade.
— Maa?
— Ja, Deres Naade ... jeg ... Deres Naade, sagde
Pigen, jeg er saa bange, — hun var helt aandeløs —
•
han er fra Politiet . .
.
— Fra Politiet! Priorinden satte sig op i Sengen.
Hvor falder det Dig ind? Hvad har vi at gøre med Po-
litiet. Sig, jeg skal komme.
Priorinden sad et Øjeblik op i Sengen med Hænderne
for Øjnene. Saa begyndte hun at klæde sig paa. Hun
talte med sig selv om hvert Klædningsstykke, hun tog
frem.
— Ja, sagde hun, vi maa sende til Vask — at
det ikke bliver glemt — vi maa i Morgen sende til
Vask . .
.
— Hm — hvor det Spejl ser ud — hvor det ser ud
— med Støv . .
.
Hun kom ind i Stuen uden at have tænkt en fornuf-
tig Tanke. En Herre med store Whiskers rejste sig fra
en Stol.
— Det er Grevinden af Waldeck, med hvem jeg har
den Ære? sagde han.
Priorinden nikkede og satte sig paa en Stol ved Dø-
ren. Hun vilde være falden ellers.
— Ja. Det er mig. De ønsker at tale med. Vil De
tage Plads.
— Ja, Deres Naade. Det er en ren Bagatel, — Ba-
gatel — men, det har nogen Hast — ellers vilde jeg
ikke have forstyrret Deres Naade saa tidlig.
Priorinden saa et Papir mellem Mandens Fingre.
Han havde saa mange Diamanter paa Fingrene.
— Det er kun en lille Gæld — af Løjmant von Wal-
deck.
Priorinden rakte Haanden ud.
— Tillader De, sagde hun og vidste ikke, hvorfra
hun fik Ordene.
— Ja det er kun — han holdt stadig Papiret mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
