Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Heinrich (Stille Eksistenser)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241 OTTO HEINRICH
Pigen stod hos og troede, hendes Naade havde faaet
„Slaget" — saa fortrukket blev hendes Ansigt.
— Deres Naade! sagde hun angst, Deres Naade!
Men hendes Naade blev ved at læse, stirrende i Bre-
vet, ubevægelig:
Det er med oprigtig Sorg jeg bringer Budska-
bet om Løjtnant von Waldecks saa pludselige Død. Hans
Fader, som ved Gravelotte heltemodig gav sit Blod for
Fædrelandet, var min Ungdoms Kammerat. Det synes,
som om nylig en Del af Løjtnant von Waldecks Gæld
var betalt ved Slægtninges Hjælp ; men den større Del
har vel truet uafvendelig.
Han beder mig i det eneste Brev, han har efterladt,
underrette Deres Naade om hans Død, saa at Deres
Naade atter kan forberede Rigsgrevinden. Jeg vedlæg-
ger til Fru Grevinden et Brev.
Det maa i hendes Ulykke være hende en Trøst, at
hendes Søn ved sin Død reddede sit Korps’ Ære.
Med dybeste Højagtelse
von Feldheim, Generalløjtnant.
Frøken von Salzen sad længe. Saa rejste hun sig og
begyndte at gaa rundt i Stuen. Hun gik uden Stokkene.
Hun talte med sig selv og blev ved at holde Brevet i
Haanden.
Og med aaben Mund saa Pigen hende lukke Døren
op og gaa hen ad Gangen.
Som gennem et Slør saa Frøken von Salzen sig om-
given af Priorindens lille Stue, og hun talte med hende
og syntes, hun saa hende ligesom langt borte ... og
hun hørte Priorindens Svar utydeligt, som var hun
slaaet af Døvhed.
Og med ét havde Moderen forstaaet, og hun udstødte
et Skrig, og stift strakte hun Armene frem for sig, og
hæst sagde hun
:
H. B. n • »6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
