Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Son Altesse (Stille Eksistenser)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245 SON ALTESSE
Højhed om speciel Tilladelse til at maatte vise nogle
Besøgende Billederne. Det var mest Bønder eller Børn
fra en Skole, anført af deres Lærer. De listede stille
hen gennem Salene og turde ikke tale højt, men hvi-
skede ganske sagte og spærrede Øjnene op og skubbede
til hinanden. Og de stirrede ærbødigt paa deres Lands-
fædres Billeder og nævnede Navnene med en egen Be-
toning ligesom Helgennavne i Bønner.
Prinsesse Maria Carolina gik frem i Salen og betrag-
tede sine Ahner. De var malet i Hofdragter i store At-
tituder, med Haanden paa et juvelbesat Kaardefæste.
Et Par havde en Krone liggende ved Siden af sig paa
et Bord, paa en rød Fløjlspude. En anden havde en
Rulle Papir i den fremstrakte Haand ligesom en Kom-
mandostav.
Prinsesse Maria Carolina rullede et Gardin op og be-
tragtede Billederne længe. De var nylig malet op, og de
grelle Farver skinnede. Hun saa Ansigterne.
De havde alle samme Udtryk ; med tom Parademine
stod de der, midt i deres Fløjl, stive og livløse.
Hendes Højhed sukkede. Det var ikke Mestre, der
havde malet hendes Forfædre.
Da Hendes Højhed traadte ind i sit eget Gemak, rev
hun hastigt, som om hun trængte til Luft, det store Vin-
due op. Vaarluften slog hende solvarm i Møde. Hun
satte sig og saå ud, støttende Hovedet i sine Hænder.
Efter lange Regnskyl var Vaaren kommen pludselig.
Frisk bredte sig det fine grønne over Plænerne, og Træ-
ernes Knopper var halvt sprunget ud. Man fornam Ka-
stanjernes første sarte Duft og den friske Dunst fra
den varme muldede Jord.
Hendes Højhed syntes aldrig, hun havde set alting
saa ungt og saa lyst. Himlen var saa klar og høj uden
Bund. Det syntes Maria Carolina som om alt skinnede,
Buskene og den ny grønne Plæne og Træerne og Ho-
risonten.
Spurvene holdt Hus mellem Elmene. Og naar man
pandede, fornam man de vilde Ribsklasers Krydderduft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>