Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Son Altesse (Stille Eksistenser)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257 SON ALTESSE
Hendes Højhed Hertuginden valgte Maria Carolina
to Veninder.
Det var et Par Gehejmeraaddøtre med lyserødt Haar
og Fregner til ned paa Halsen.
De sad paa Kanten af Stolene, havde altid klamme
Hænder, sagde „Ja" og „Nej" og aad som Ravne ved
alle Maaltiderne.
Om Aftenen blev der læst højt under Mile Leterriers
Forsæde. Det var Bøger af Samlingen pour les jeunes
filles. De skiftedes til at læse. De to fregnede forstod
ikke et Ord. Naar de selv læste, smurte de paa, uden
at drage Aande, saa Fregnerne glødede.
Ingen fattede en Stavelse.
Mademoiselle hæklede Mellemværk og sagde : Me-
get smukt, hver Gang de tabte Vejret.
Naar de spillede Kort, lod Veninderne altid „Hendes
Højhed" vinde, og fik bagefter Knaset til Foræring.
Maria Carolina behandlede dem med en distræt Ven-
lighed. Mest var hun interesseret af, hvor meget der
kunde gaa i deres Lommer. Hun troede virkelig, der
var Plads til alt i deres Lommer.
Saadan gik Tiden.
I Ferierne kom Arveprinsen hjem fra Kadetskolen.
Hans Højhed Arveprins Ernst Georg var en lang
Knægt, som kneb Maria Carolina i Armen under Taflet,
saa hun var gul og grøn. Om Søndagen sad han bag
ved hende i Kirken og knubsede hende under Prædi-
kenen med knyttet Haand i Nakken. Maria Carolina
kunde være gaaet i Ilden for ham.
Hun elskede ham blindt. Hun var altid stiv som en
Pind imod ham og talte altid til ham, som om hun var
fornærmet.
Arveprins Ernst Georg drillede hende med at over-
kysse hende. Hun var blodrød og grædefærdig. Bag-
efter sad hun i en Krog og beundrede.
— Luk Munden, raabte Ernst Georg. Maria Carolina
havde den Vane at sidde hen med aaben Mund, naar
hun beundrede.
H. B. II 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
