Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Son Altesse (Stille Eksistenser) - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 294
Hr. Kaim blev staaende fire, fem Skridt fra hende
med halvbøjet Hoved.
Hendes Højhed tog et lille Skrivetøj ud af Skabet.
— Det har tilhørt Napoleon, sagde hun og rakte ham
det.
Han tog det og saå paa det : Ja saa . . . Han blev
staaende genert de fire, fem Skridt fra Hendes Højhed
og drejede paa Blækhuset.
Hendes Højhed betragtede ham fra Siden, som han
stod og saå paa Museumsgenstanden, han holdt i et
Par store Hænder.
— Ja saa, sagde han igen og satte Skrivetøjet fra sig
paa Bordet.
Maria Carolina smilede mod sin Vilje, mens hun satte
Napoleons Blækhus tilbage i sit Skab.
Og mens hun smilte, følte hun den dybeste Smerte,
hun havde følt i hele sit Liv.
— Ja, sagde hun, han havde det med i Rusland. Hun
vidste ikke, hun havde talt, før hun hørte Lyden af
Sætningen, der kom tilbage til hende, ligesom langt
borte fra.
Hendes Højhed tog en lille Guldstav i Skabet.
Josef Kaim stod og følte paa Stenene, der sad i Krans
rundt om Staven.
— Det er et Scepter, sagde Maria Carolina.
— Det har tilhørt Maria Stuart.
Det gav et Sæt i Josef Kaim : Maria Stuart, sagde
han. Han gik til Vinduet med Sceptret i Haanden.
Det var næsten mørkt, saa de knap saå hinandens
Ansigt, skønt de stod sammen tæt ved Vinduet.
Josef Kaim holdt det lille Scepter ud fra sig i Haan-
den og blev ved at se paa det.
Inde i Spisesalen havde Komikeren „sagt noget" igen.
De andre lo op.
— De tager fra os, Hr. Kaim, sagde Hendes Højhed
sagtere, som man taler i Mørke.
— Ja, sagde han, til Dresden.
Han blev ved at staa med Sceptret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
