- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
326

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En dejlig Dag (Under Aaget) - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 326
— Og de smaa Vandbakkelser, sagde Madam Borner,
hvis Stemme fik ligesom en skarpere Klang, naar det
nærmede sig Anretningen.
— Er d e her ikke? sagde Fru Etvøs forvildet; hun
vidste ikke, hvor hun skulde være : noget galt var der
allevegne, og hun gik ind i Spisestuen igen og flyttede
Tallerkenstabler og Flasker meningsløst rundt paa et
Anretterbord i Krogen
:
— Men jeg skal huske Anderssons, sagde hun (An-
derssons var den svigtende Bager) en anden Gang, en
anden Gang, sagde hun, som skulde Etvøs’ have Diner
igen i den kommende Uge.
— Mo’er, hviskede Emmeline, der var fulgt ind med
hende og lyttede ved Stuedøren : der er ingen, som
taler.
— Nej, sagde Fru Etvøs overbevist.
— Jo —-nu Frøken Zelchen, meldte Emmeline.
— Der skulde jo ha’e været lagt Papir, sagde Fru
Etvøs ganske aandsfraværende og saå ned ad Anretter-
bordets Ben, der rokkede.
Døren gik. Det var Etvøs
:
— Der mangler kun Lektorens, meldte han svedt og
forpustet, som var det en Nyhed.
— Ja, men bliv dog derinde, sagde Fru Etvøs. Em-
meline var stille gaaet hen og lagde Papir under An-
retterbordets Ben.
Døren lukkede ’sig paany bag Etvøs, der igen gik
over til Cerlachius og Herrerne, som, alt mens Vente-
tiden længedes, ligesom blev helt borte, som holdt de
sig udenfor, med Ryggene mod Selskabet og Ansig-
terne ind i Væggen
:
— Men jeg kan s’gu heller ikke forstaa, hvordan
det er gaaet til, sagde Cerlachius, han var saamæn selv
ganske svedt paa Adjunktens Vegne.
— Gamle Ven, sagde Etvøs, véd vi ’et selv?
Der var igen en rum Tid ikke nogen anden, som
sagde noget, end Frøken Zelchen, der stadig midt paa
Gulvet førte en mager Konversation med to, tre Lokal-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free