Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En dejlig Dag (Under Aaget) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327 EN DEJLIG DAG
spidser. Generalen holdt sig uafbrudt ved Siden af Fru
Simonin — der var meget tavs — ubevægelig, som stod
han Skildvagt.
Og den lille danske Vicekonsul, en spinkel og jom-
frunalsk Person, der stadig trippede i sine smaa Lak-
støvler, sagde vist for tiende Gang
:
— Men mon hun ikke hellere taler Fransk?
Saa kom Lektorens. Der blev straks ligesom lidt fri-
skere Luft over Selskabet — man vidste, det var de
sidste —• mens Lektorinden, en ualmindelig bred Dame
i broncefarvet Atlask med meget selvlavet Point-Lace
over Barmen, særdeles rank gik gennem hele Stuen og
sagde til Generalen i en afgjort Tone, saa det hørtes
gennem den ganske Stue
:
— Vil De maaske forestille mig?
Fru Etvøs lukkede Spisestuedøren op, og de saa, der
var tændt paa Bordet. Herrerne begyndte at røre paa
sig for at finde Damer, og Etvøs slog i Hænderne. Fru
von Linden, en blond og svær Landadelsdame, der om-
trent maalte Højde med Generalen, kom noget tungt
op fra en af de Etvøs’ske Fletstole
:
— Naa — Gud give, det gaar, sagde hun inderlig
velvillig og stillede sig op med Præsidenten : Etvøs
skulde jo gaa i Forvejen med Fru Simonin. Hun stod
midt i „Truppen" — hun var blevet noget mildere stemt
ved Lyden af Forsamlingens mange klingende Navne,
og for Resten var hun jo ogsaa ret vant til selskabelige
Overraskelser —
:
— Na — lustiges Nest. sagde hun med opskudte
Skuldre paa sit Bayerisk til Violinisten, og gik med Etvøs.
Bogstavelig midt i Døren kilede en blond lille Spids-
næse med Lorgnet, der styrede Vicekonsulen til Bords,
sig midt ind mellem Fru Simonin og Generalinden, der
førtes af Grev Silfverhjelm af Toldvæsenet, og maalte
Fru Simonin og hendes Diamantagraffer, som havde
hele Fænomenet været livløst og udstillet i en
Montre.
Fru Etvøs skulde have Tenoristen. Men først gik hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
