Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Fortælling om Lykken (Liv og Død)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
403 EN FORTÆLLING OM LYKKEN
Frøken Alice var bleven i Dagligstuen. Hun sad foran
Flygelet og smilede længe ud i Luften. Saa slog hun an
og hun spillede.
Rubinsteins Galop lød gennem Rummet under det
hvælvede Loft. Tjeneren aabnede Døren.
— Han skulde fra Hofjægermesteren spørge, hvor
længe Frøkenen vilde spille?
Men Frøken Alice nikkede kun.
— De kan godt gaa til Ro, Hansen, sagde hun blot,
og blev ved at spille.
Hr. Hansen slukkede Husets Lamper og begav sig
til sit Værelse.
En af Staalamperne fra Havesalen anbragte han bag
sit Hovedgærde, hvorpaa han begyndte sin Afklædning.
Hr. Hansen havde den Vane at læse i Sengen, og
naar han havde iført sig en kinesisk Silkeskjorte —den
unge Mand benyttede Løjtnant Georgs udrangerede
Linned — hengav han sig til Læsning.
Hans Paaskelekture var „Smukke Ven" . .
.
Guy de Maupassant var overhovedet hans Yndlings-
digter.
Knuth og Vedel var oppe endnu. De sløvede ved en
Flaske Madeira.
— S’gu en pragtfuld Pige, sagde Knuth.
— Ja, mumlede Vedel.
— Og det er igen en, som man ikke faar Fingre i,
sagde Knuth.
— Nej, mumlede Vedel.
Begge Løjtnanterne sad en Tid og saå betænkelige
ud for sig.
Saa sagde Vedel
:
— Og hvad er der saa ved den Kammerjunker?
— Nej, svarede Knuth, sige meget gør han ikke.
De sad igen lidt, til Vedel sagde — maaske var det
et Svar
:
— Men véd Du, det er nu osse blevet min Over-
bevisning, at det, det gælder, det er at s e paa Pigerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
