Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Fortælling om Lykken (Liv og Død)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 404
— Det er Øjnene, det gælder . .
.
— Og saa, lagde han til, er der for faa Piger.
— Ja, svarede Knuth. Det vil sige af den Slags.
Og pludselig gav de sig til at tale om en Hønse-
hund.
Hele Herregaarden sov.
Ude blev det ved at sne.
Løjtnant Georg strakte sig i sin Seng og gabede.
Hr. Hansen serverede ham Theen.
— Hvordan er Vejret, spurgte Løjtnanten.
Hr. Hansen, der saa forsovet ud — den unge Mand
foretog først efter at have besørget sin Morgengerning
sin afgørende Renselse — bukkede og sagde:
— Hr. Løjtnant, det sner.
— Hvad Satan, ... rul Gardinet op.
Løjtnanten sad oprejst i Sengen.
— Ja min Salighed, det sner endnu.
Det kunde ikke nægtes. Overalt var der Sne — Dri-
ver af Sne.
— Og vi skulde til Vedby, sagde Løjtnanten.
Hr. Hansen gik, og Løjtnanten blev siddende ube-
vægelig, oprejst i sin Seng.
— Naa, nu bliver Hofmesteren gemytlig, sagde han.
Han tænkte paa den faderlige Rug.
— Bien, sagde han, foreløbig er der ingen Eksercits,
og han vendte sig mod Væggen for at sove lidt endnu
af Helgen af.
Da han vaagnede igen og ringede, viste Hr. Hansen
sig med Barbérvandet. Hr. Hansen var under et 3 Maa-
neders Ophold i København uddannet i moderne Bord-
dækning samt Barbering, og han førte Barberkniven,
som drog han en Plov gennem en Brakmark.
Løjtnanten turde, saa længe Hr. Hansen haandterede
Kniven, ikke mæle et Ord, men da Hansen pauserede,
spurgte han
:
— Er der nogen oppe?
— Frøkenen er gaaet til Smedens, sagde Hansen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
