Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Fortælling om Lykken (Liv og Død)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 412
Men da det var børstet, surrede hun det selv op.
Krøllejern havde der aldrig været i det. Det sad, saa
som saa, som en Krone. Hun spejlede sig ikke. Staaende
midt paa Gulvet, med Hovedet løftet og den ranke Ryg
spændt, fik hun af Kammerjomfruen Tusindfrydkjolen
knappet — medens hun smilede
:
— Og saa Roser, sagde hun.
— Gartneren har ingen, sagde Kammerjomfruen.
— Haninaa have, sagde Alice.
Og Kammerjomfruen gik.
Det bankede paa.
Det var Georg.
Det gav et lille Sæt i ham, som naar man ser noget
meget smukt, og han sagde, idet han satte sig i en
Stol
:
— Du er s’gu køn i Dag.
Alice blev bare ved at gaa op og ned mellem de
mange, mange Lys, og henne ved en Etagere tog hun
noget af et Skrin :
— Du taber, Georg — værsgo’, sagde hun, og hun
rakte ham en Hundredkroneseddel, der var flunkende ny.
— Jeg taber s’gu ikke, sagde Løjtnanten sløvt, men
Takken laa alligevel i Tonefaldet.
— Den er ny, sagde han lidt efter.
Frøken Alice stod foran Spejlet. Det var første Gang.
— Ja, sagde hun.
Og lidt efter tilføjede hun — det var maaske ikke
ganske om det samme, hun talte — mens hun saa ind
i Spejlet
:
— Hvad man giver bort, maa være smukt.
Georg sad lidt endnu, og de snakkede, til Gong-
Gongen lød. Saa gik han, og Kammerjomfruen kom til-
bage.
— Der var ingen Roser, sagde Gartneren.
— Snak, sagde Alice.
— Saa maa jeg selv derover.
Hun gik ned gennem Gangen, i Forhallen mødte hun
Berner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
