Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Fortælling om Lykken (Liv og Død)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421 EN FORTÆLLING OM LYKKEN
Spillemand. Han og Sønnen maa spille Violin. De gni-
der Fiolerne, saa man hører ikke Ørenlyd.
— Saa, mine Herrer, drikker vi et Glas Champagne.
Alice gik ned, fulgt af Løjtnanterne. Knuth kom ba-
gest med Feddersen.
— Det er s’gu mærkeligt, sagde Knuth.
— Hvad?
— Det hele, drævede Knuth.
Men Feddersen gik lidt, og der fløj som et pludseligt
Udtryk af Smerte hen over hans Ansigt, der ellers var
ganske ubevægeligt
:
— Gode Knuth, sagde han. Menneskene bør aldrig
misunde.
— Nej, sagde Knuth, der ikke forstod, hvad „Mini-
steriet" overhovedet mente.
— Men, sagde Feddersen, der var standset paa Trap-
pens Afsats:
— Den, der havde et Lønkammer, burde nu maaske
gaa derind og bede til, at saadan noget kunde vare.
Knuth sagde ikke mere. Han syntes ellers aldrig, at
Feddersen snakkede over sig.
— Men, sagde Feddersen : Fester er Fester .
.
Der gik et pludseligt Lys op for Knuth
:
— Og Livet er s’gu Livet, sagde han.
Inde i Dagligstuen havde Hr. Hansen allerede sat
Kølerne frem.
Løjtnant Georg standsede foran Gueridonen, hvor de
stod:
— Der er s’gu en evig Altergang i denne Højtid,
sagde han.
Men Alice, der havde maalt de slanke Glas, vendte
sig til Hr. Hansen
:
— Nej, Skaale, sagde hun.
Og i et Nu strakte hun sin Arm, som løftede hun
allerede et Bæger.
Hun gik hen over Gulvet til sin Yndlingsplads under
de store Palmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
