Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Fortælling om Lykken (Liv og Død)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 422
Lamperne derhenne stod lavt, saa Træernes Skygger
laa over Loftet som et mægtigt og hvælvet Telt.
— Feddersen, sagde hun — Hr. Hansen lod diskret
Champagnepropperne knalde — Feddersen — De, nu
er det Guitarens Time.
Løjtnanterne sad rundt omkring, der var saa under-
lig fjernt imellem dem og saa vid Plads foran Alice,
fordi Flygelet var taget ud.
— Ja, sagde Knuth, hvis Eremitage-Kraveben i Stil-
hed værkede ikke saa lidt efter Anstrengelsen med
Flygelet:
— Lidt Guitar var s’gu rart.
— Syng os en, sagde Vedel.
Ogsaa Hr. Premierløjtnant Vedel trængte til lidt
Hvile. Han var ikke vant til og trættedes noget af
Fester, der fortsattes altfor længe, uden at man gik
over til de virkelige Haandgribeligheder.
Berner sad henne i sin Krog, men Feddersen havde
hentet Guitaren i Vindusfordybningen.
Alice løftede sit Hoved
:
— Naa. De Mand uden Ansigt, sagde hun — det
var hendes Øgenavn til Feddersen ; hun sagde altid, at
den Dag Hr. Feddersen havde fundet paa at skjule sit
Ansigt, havde han laant et fra en Modejournal —
:
— Syng saa ! Vi hører.
Feddersen sad lidt. De pludseligt blanke Øjne havde
han fæstet paa en Lampe. Saa sang han, mens hans
Haand, ledsagende, gled hen over Instrumentet:
Der er mange Glæder,
Der er rige Glæder,
Der er rosenkranste Glæder
Mange Steder.
Stille er der.
Tyst der bliver
Der —
Hvor Elskov træder.
Elskovs-unge’Læber bier
Længselsfulde,
Før ’de ’mødes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
