Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Fortælling om Lykken (Liv og Død)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 424
Eleverne var tre Døtre af forskelligartede Nærings-
drivende, som tilbragte deres Tid i stramt Korset og
fuldstændig hjemløse, medens de uddannedes under
Sørensens Opsyn og i al Hemmelighed erlagde en
Bagatel af tre hundrede og fyrretyve Kroner aarlig
til samme Frøken Sørensen for at gøre hendes Ar-
bejde.
— Og saa maa de have Vin, sagde Alice.
— Du maa hellere give dem Punch, sagde Georg.
Alice var lige glad. Hun virrede kun med sit Ho-
vede.
— Chéres bétes, sagde hun, hvor er det dejligt at
være rig.
Hun greb et Glas. Næsten rosenfarvet flød Vinen i
det flade Glas.
— Glædelig Fest, raabte Løjtnanterne.
Og de tømte Glassene.
— Ja, sagde Alice : saa begynder de at komme i
Salene.
Uden at ville det og uden at vide det gik Berner de
Skridt frem og tog Frøken Alices Arm
:
— Tak, Berner, sagde hun. Og hun smilede.
De andre maatte gaa et Stykke bag ved, for hendes
Slæb var langt, og hun løftede det ikke op.
Forhallen var fuld af Gaardens Folk.
— God Aften, Folkens, sagde Alice:
— Men saa kom dog op, men saa kom dog op.
Nogle Karle og Piger gik op ad Trinene. De sneg sig
saa underligt, som var de kun vante til at gaa der paa
Hosesokker. De to Stuepiger stod paa Afsatsen og
nejede.
— Men saa kom dog, men saa kom dog, blev Alice
ved at sige:
— Sæt nu Liv i Tingene, Løjtnanter, hviskede hun :
— Det er dog en smal Sag for øvede Mandfolk.
Løjtnanterne —der selv var lidt genert krumme i Knæ-
ene — fik Damer budt op og ind marcherede de i Salen,
hvor Feddersen allerede var ved Klaveret og spillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
