Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Fortælling om Lykken (Liv og Død)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
423 EN FORTÆLLING OM LYKKEN
Attraas-Blikke tindrer, tætte
Mod hinanden.
Før i samme Lyst de slukkes.
Elskovs-tagne Tvende tøver
End et Nu —
Og sammen glider.
Der er rige Fester,
Der er mange Fester,
Der er rosenkranste Fester
Mange Steder.
Stille er der.
Stille Lampen brænder
Der —
Hvor Elskov mødes.
Feddersen holdt inde. Øjnene havde han atter slaaet
ned, og der var stille i Stuen et Øjeblik.
Saa sagde Løjtnant Georg
:
— Hvem er Digteren?
Hr. Feddersen svarede ikke straks — saa nævnede
han et Navn.
— Det er s’gu en forstaaende Person, sagde Georg.
Løjtnant Vedel havde kun lidt ugraciøst strakt sine
lange Ben lidt for langt ud fra sig.
Der var ingen, der vidste, om Frøken Alice havde
hørt efter. Hovedet havde hun støttet mod Ryggen af
sin høje Stol, og fra det sølverne Net over Lampen gød
der sig et slørende Skær over det opadvendte Ansigt.
Saa løftede hun pludselig Hovedet:
— Og alligevel, De, sagde hun, det er mærkeligt:
saa lidt Digterne véd om, hvor højt Menneskene kan
elske.
’
— Men, — og med ét sprang hun op — Folkene
maa have Æbleskiver. De Mennesker tror jo aldrig der
er Fest, naar de ikke faar Æbleskiver.
Hun ringede paa Hr. Hansen, og hun gav hastigt
Ordre om Æbleskiver:
— Eleverne maa bage dem, sagde hun, de maa skif-
tes til at danse og bage dem. De Mennesker maa jo
have Æbleskiver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
