Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Fortælling om Elskov (Liv og Død)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
433 EN FORTÆLLING OM ELSKOV
Han spurgte, om die Gnådige havde sovet vel.
— Som et gammelt Menneske sover, sagde die
Gnådige.
Hun havde en egen Art, hvorpaa hun saå hen over
Avlsforvalteren, hun havde gjort til sin Mand. Det gav
Indtryk af, at hun ikke havde set ham ind i Ansigtet i
mange Aar.
Konferensraaden var ude igen. Man havde Følelsen
af, at han bestandig slap bort, naar han gik ud og ind
ad Døren i sit eget Hus, og han havde den Vane, uden
at have været udenfor Huset, altid at aftørre sine Fød-
der paa alle Gulvmaatter.
Die Gnådige ventede sin Datterdatter.
Schrøder vendte tilbage og med den samme Stemme
som altid - Schrøder talte bestandig i samme Tone-
fald og uden Modulationer, ligesom hun altid har en
strikket, ulden Vest —
:
— Frøken Adelheid rider.
— Hvad er Klokken? svarede kun die Gnådige.
— Ti, Deres Naade.
— Naa.
Die Gnådige blev siddende, seende ud gennem sine
Stuer, hvor i alle Værelser Uhre afmaalte Tiden Skridt
for Skridt med en Lyd, som sprang der Strenge paa et
spændt Instrument, og aabnedes Døren til Gangen, hørte
man ind i de andre Uhres Dikken Bornholmerens Lyd
tungt og fast, som vilde den, maalende, kontrollere de
andre.
. — Hvad er det idag? sagde die Gnådige.
— Fredag, Deres Naade.
— Naa.
Folk paa Gaden begyndte at gaa forbi. De hilste alle.
Die Gnådige havde set den samme langsomme Strøm
i tredive Aar. Hun kendte alle.
Der kunde komme En, der ikke hilste. Da var det
en ny i Staden.
— Hvem er han? spurgte die Gnådige.
Navnet blev hende nævnet, hvis det kendtes.
H. B. II 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
