- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
482

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ravnene (Ravnene)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 482
— De Unge holder jo af Lys, sagde hun, og et Nu
efter lagde hun til
:
— Og saa ser man hinanden saa rart ind i Ansig-
terne.
Der gik over Medhjælpen Jensens Ansigt en Træk-
ning, som ingen saa, mens Frøken Sejer fortsatte
:
— Vilde I maaske købe dem, tolv, nu, I dog skal til
Byen.
— Jensen, ta’e mig Skrinet.
Madam Jensen gik ind i den forreste Dagligstue og
tog „Skrinet", der var et Slags Chatol, hvori Frøken
Sejer gemte sine Værdier.
Frøkenen aabnede det og begyndte at kramme mange
Pengesedler ud paa Bordet med sine runkne Fingre,
hvis Negle var gule og besynderligt haarde.
Pludselig mødte hun den ældste Nieces Blik, der
søgte rundt ind i Chatollets mange Smaagemmer, og
hun sagde
:
— Ja, det er rart at se paa Penge.
-^ Uf, ja, sagde den yngste Niece, Frøken Lucie, og
tog med Haanden ned i sin Pompadour som i et Greb .-
og at ha’e dem.
— Men Unge holder nu mest af Guld, sagde Frøken
Sejer og smilede med sit Gudmodersmil — hun havde
fungeret som Gudmoder i hele Familien og som Daabs-
gaver anvendt Kammerraadens gamle Skeer og Gafler,
h^’ori hun lod gravere nye Navnetræk — : Her er Guld.
Børn, til Lamperne. Det er altid saa pynteligt at lægge
paa en Disk.
Hun rakte den ældste Niece, Frøken Emilie, et Guld-
stykke — det var, som det kolde Metal kildrede Niecen
helt ind gennem Handskerne — og gentog
:
— Ja, saa køber I tolv. I det samme ringede det
atter : Det var Drengen med Blomsterne.
De to Rødhatte aabnede Kurven for et Væld af
Violer
:
— Der er jo til hele to Borddækninger, sagde Frø-
ken Emilie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free