Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ravnene (Ravnene)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
483 RA VNENE
Og endda til en lille Gadebuket til Jer, sagde Frøken
Sejer og fæstede selv — det var, som hendes gule
Negle stak ind gennem Kaabeknaphullerne som Naale
— en lille Dusk Violer i Niecernes Kaaber.
— Naa, fortsatte hun og smilede igen : Mad og
Blomster hører sammen, og I skal ha’e meget Mad,
Lillebørn. Jensen, hvad er det alt, vi skal ha’e? I véd
den Gamle husker saa daarligt.
Madam Jensen begyndte at remse Spisesedlen op i
en Tone, som skød hun hver Ret ud mod Niecerne
som en Kugle fra en ladt Riffel.
— Saa bli’er I da mætte, sagde Frøken Sejer, hvis
Tone var meget blød.
— Niecerne havde taget Violerne op af Kurven, og
Frøkenen sagde
:
— Hm, jeg tænker jo altid, at Blomster, de visner
jo nok. Men naar de blot har frydet saalænge.
Niecerne kyssede igen til Afsked, og Frøken Sejer
sagde
:
— Du fryser, lille Emilie, dine Læber er saa kolde.
— Farvel, lille I, saa husker I Lamperne.
Gangdøren var ikke lukket, før Frøken Emilie sagde,
og hendes Stemme næsten skrattede
:
— Hvor ta’er hun det fra? Vil Du bare sige mig
det?
Frøken Lucie svarede
:
— Hun hæver. Det har jeg jo sagt saa længe. Jeg
har jo set hende sytten Gange løbe ud og ind i Spare-
kassen.
Den Ældre lod Gadedøren falde i med et Smæld
:
— Og saa skal man købe Lamper, sagde hun : Det
Skidt vil nok gi’e noget paa en Auktion.
De to Søstre gik videre, løftende deres Skørter med
begge Hænder.
Paa Torvet sagde den Yngste
:
— Jeg skal have et Frimærke ; og begyndte at skride
over Gaden henimod en Kiosk.
31»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
