Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julegaver (Ravnene) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 538
Hansen tog om Nøgle og Skrin — som paa de fleste
af denne Verdens Ting — med en sær Forsigtighed.
Sigvald stod op med Pengeskrinet i Haanden
:
— Ja, saa læser vi, sagde han.
-
— Det gør De vel, svarede Maleren.
Sigvald blev staaende :
Jeg synes nu, sagde han —
hans Ord kom altid saadan lidt slæbende, og ligesom
han søgte Bekræftelse hos den, han talte med — at det
er en køn Gave . . . naar man kender Forholdene . .
.
Maleren kun nikkede, som han gjorde til omtrent de
samme Ord omtrent hver Aften.
— Og i Januar, blev Sigvald ved, er hun jo saavidt
henne ... og hvem véd, om hun kommer over det —
det véd jo ingen ... Og saa har hun da altid haft den
Fornøjelse . .
.
Sigvald Hansen blev staaende et Øjeblik og saa ud
i Luften
:
— Og Alad din — Eftertrykket lagde Sigvald Hansen
paa sidste Stavelse — er et dejligt Stykke.
— Det er’et, sagde Maleren.
— En dejlig Komedie . .
.
—- Naa — og Maleren rejste sig op — og jeg gaar
til Kros.
— Igen? sagde Sigvald.
— Ja, man ska’ s’gu leve Livet, sagde han. Godnat
saa.
Han levede Livet, alt mens han malede nordsjællandsk
Regn, med en buttet Københavner-Jomfru med Gaase-
kød paa Armene og uden .Smalben ; hendes Hjemsted
var Utterslev, Landdistriktet.
Sigvald gik over Gangen ind i Stuen, hvor hans Kone
sad i Hvilestolen ved Kakkelovnen.
— Hvordan var’et? sagde hun med den lidt søvnige
Stemme, som frugtsommelige Kvinder har.
— Der er smaa Penge mellem Fqjk, sagde Sigvald,
bøjet over hende, saa højt, som var det hende, der var
døv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
