- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
539

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julegaver (Ravnene) - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

539 JULEGAVER
— Ja, der er, sagde Konen og blev siddende med
de sløve Arme i sit Skød.
— Ska’ der læses? spurgte Svigermoderen, der rejste
sig — knoglet, med Huen bundet stramt — fra sin
Plads i Sofaen, mens hun saå paa Svigersønnen. Hun
havde deres Blik, der er vant til at staa for en Bedrift.
— Hvis Ellen vil, sagde Sigvald, der stillede Skrinet
med Mønten ned i Skuffen af et gammelt Skrivebord.
— Jeg vil, som Du vil, Sigvald, lød det fra Stolen.
Og Svigermoderen begyndte at ordne til Oplæsningen
—langsomt og med et Ansigt, som satte hun istand til en
Andagt, mens Sigvald tog „Aladdin" ned fra Hylden
over Skrivebordet, hvor den stod i Række med Bibelen,
en kortfattet Handelslære og to Salmebøger.
Ellen kom op af Hvilestolen, der blev flyttet hen til
Bordet, medens Svigermoderen tog Guld- og Sølvpapiret
frem, som Ellen flettede til Kurve til Julesalget i Bu-
tikken.
— Nu maa Julehandelen da snart begynde, Sigvald,
hva’? sagde Ellen, hvis Øjne altid var underlig opspi-
lede, ligesom to for store Glaskugler, under Laagene.
— Hvis der kommer no’en, sagde Sigvald.
— Ja, det er det, sagde Ellen langmodigt.
— Ska’ Mortensen hentes? spurgte Svigermoderen.
I Spørgsmaalet om Julehandelen blandede hun sig ikke.
Hun troede ikke paa Julehandel eller i det Hele ikke
paa Handel dér i Sognet fra den Dag, „da de la’e os
Banen".
— Ja, det er vel bedst.
— Laver Du hans Toddy? sagde Ellen, og Sviger-
moderen gik for at hente Gendarmsergent Hr. Morten-
sen, mens de to Ægtefolk blev siddende, tavse, hver
paa sin Side af Lampen.
— Det er saa kønt, sagde Sigvald kun, mens han
førte sin Haand ned over Guldsnittet paa Aladdin.
— Ja, det er kønt, sagde Konen.
Mortensen slentrede ind med Sabelen langs sine Ryt-
terben.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0545.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free