- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
540

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julegaver (Ravnene) - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 540
— God Aften, sagde han — Mortensen talte altid,
ligesom han slog Hælene mod hinanden med det samme
— og han satte sig i Krogen ved Kakkelovnen, hvor
Svigermoderen havde stillet hans Toddy.
— God Aften.
Hr. Mortensen, der samvittighedsfuldt opretholdt den
offentlige Orden og samtidig bar sin Del af Arbejdet
for Kommunens fortsatte Trivsel, betragtede nærmest
„Aladdin" som en Hviletid.
— Det er dog li’esom man sitter og samler Kræfter,
sagde han til Præstens Avlskarl : Og saa ka’ det jo osse
være meget nydeligt, saadan hvad Pigen siger.
Med „Pigen" mente Mortensen Gulnare.
Svigermoderen var ogsaa kommen til Sæde. Hun sad
paa en haard Stol, for ikke at blunde hen, og strikkede
lyserøde Smaastrømper.
— Vi var jo dér, hvor de havde bygget Slottet, sagde
Sigvald, der havde slaaet Bogen op.
— Ja, Sigvald.
Han begyndte at læse, ganske pludseligt, ligesom i
et Sæt :
„Sultanens Harem. Gulnare alene paa sit Kammer.
Den nærmer sig, den gyselige Stund,
O, Himmel, hav Medlidenhed, og se . .
."
Han blev ved at læse, ustandseligt, med en helt frem-
med Stemme, dybt, og stadig paa en Tone, som stødte
han alle Ordene ud gennem et brækket Horn
:
„Veldædig til den unge Hind, der staar
Bag Busken sitrende, snart Tigrens Rov."
Han fo’r fort, bestandig paa en Tone, med Blodet til
Hovedet og Pandeaarerne spændte af Stemmeforbrug og
Anstrengelse ;
paa Hænderne svedte han, alt mens han
vendte Bladene i Bogen, der var laant hos Præsten.
„O Du, som kaldte Dig min Elsker, Engel,
Var ej det hele Syn en Feberdrøm,
Da trin herind, trin kraftig paa din Fod,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0546.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free