Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julegaver (Ravnene) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551 JULEGAVER
sagt til Mortensen igen og igen : for alle véd jo, at vi
skal afsted.
De vidste det alle.
Svigermoderen kom ned. Hun havde et Ansigt som
En, hvem Uret sker.
— Det er et dejligt Vejr, sagde Sigvald.
— Det bli’r nok Sne, sagde Svigermoderen som En,
der véd sit, og hun gik ud for at betragte Himlen fra
Køkkendøren.
Klokken halv syv stillede Mortensen.
— Man slaar da Følge, sagde han.
Sigvald var ude og Sigvald var inde
:
— Ja, Mortensen skulde ha’e Kaffe.
Men selv var han i Sovekammeret og havde Tøjet
paa.
— Ja, saa passer I Toget, sagde han. Kurven og
Kufferten havde han, og Dunkene.
— Ja, Sigvald.
— Men Mortensen følger Jer.
— Ja, Sigvald.
— Saa, Farvel.
— Farvel.
Han kyssede hende ved Døren.
— Men, Sigvald, har Du dine Vanter?
Det var det med Sigvalds evige Frost i Fingrene.
—- Har Du dem?
— Ja.
Sigvald var afsted. Mortensen stod paa Perronen og
saa efter Toget, der rullede bort
:
— Saa, nu glider’en, sagde han, og det var, som han
pustede.
Han holdt den Dag Standkvarter hos Hansens. Det
var s’gu dog bedst at holde Øje med Fruentimmerne,
indtil man fik dem afsted.
Ellen gik i løstsiddende Kjole og sagde hvert Kvarter
:
— Naar bare Sigvald. han nu klarer sig ... han er
saa go’ . . . men han bli’r saa let forskrækket.
Svigermoder var paa sit Værelse. Hun lagde mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
