- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
552

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julegaver (Ravnene) - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 552
uldne Lag under den sorte Damaskes, der ellers kun
kom frem den Gang om Aaret, hun gik til Alters.
Sigvald gik ind ad Lauritsens Port, hvor Lauritsen
stod skrævende med Hænderne i Bukselommerne
:
— Ja, her har De os, sagde Sigvald, der bar Kuffer-
ten og Kurven og Dunkene.
— Ja, den er go’e nok, sagde Lauritsen, der var
bred som en Fløjdør og saa kort som en Spundsprop.
— God Morgen, Hansen. Saa gaar man ind i Stuen.
— Og Velkommen.
— Ja, Tak, sagde Sigvald, der rodede med Pakkerne,
som han havde gjort den ganske Tid.
— Det er jo ikke let paa Jernbanen, sagde han og
saa Lauritsen ind i Ansigtet : for En, der er uvant.
— Nej, der er jo Trafik, sagde Lauritsen.
— Ja, sagde Sigvald, der havde faaet en Kop Kaffe
;
og han begyndte at tale om alting, hvordan det skulde
ordnes, og hvordan det skulde være:
— Man er jo uvant, sagde han, og stadig saa han
Lauritsen ind i Ansigtet.
— Den ordner sig nok, sagde Lauritsen. For ham
ordnede alting sig, mens han selv sad med Genstanden
tæt ved Siden af sin Disk.
— Naar vi bare faar dem nær, sagde Sigvald for
tredie Gang. Hans Tanker var ved Parterret.
— Madammen har set’et, sagde Lauritsen, der var
begyndt at tælle Ølmærker.
— Og man ka’ jo ikke sidde yderlig, sagde Sigvald,
der stadig var inde i sit : under de Forholde . . .
Han blev ved at tale langsommeligt om det Hele, og
Lauritsen, der begyndte at blive ked af det, sagde —
det var et Slags afsluttende Mundheld, som han havde,
og som gemte ligesom den undrende Rest af Vendel-
boens gamle Forbavselse den Gang, han var kommet
hertil som Gaardskarl —
:
— Ja, der er Sus i Vindmøllerne her i Hovedstaden.
Sigvald havde rejst sig
:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0558.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free