- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
561

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Barchan er død“ — (Sælsomme Fortælinger)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

561 „BARCHAN ER DØD"
kom til mig om Morgenen for at drikke The. Han boede
paa Landet fra Lørdag til Mandag hinsides Grænsen,
den finske Grænse, og saa, naar han om Morgenen
kom fra Banegaarden, kom han op hos mig for at drikke
The, før han gik i Ministeriet. Det var Indenrigsmini-
steriet. Han havde gjort en meget smuk Karriere, skønt
jeg havde troet, han var et ganske tomt og meget al-
mindeligt Menneske. Men han var meget smuk ....
Iwan Iwanowitz tav et Øjeblik og strakte Hænderne
frem foran sig paa Marmorkanten. Paa det graa Marmor
saå de to Hænder ud som de var døde, eller som var
de modellerede i Gips:
— Det var Mandag Morgen, da han kom. Jeg laa
endnu i Sengen. Jeg erindrer det altsammen meget ty-
deligt. Det var Solskin, en munter og behagelig Morgen.
Saa kommer Waldheim ind, og vi veksler Haandtryk,
og, mens han sætter sig ved Sengen, siger han, som
man saadan siger
:
— Naa, er der noget Nyt?
— Noget Nyt? svarer jeg.
— Og hele mit Liv vil jeg spørge mig selv, hvordan
det var muligt, hvorfor og hvordan det skete, hvordan
det faldt mig ind — hvordan det fløj mig gennem Ho-
vedet, skønt jeg Sekundet før aldrig havde tænkt det
— hvordan det fo’r over min Mund — de Ord
:
— Noget Nyt? Barchan er død.
— Barchan er død, sagde jeg. Hvorfor? Hvordan
kom jeg paa det? Barchan, vor fælles Ven, var frisk
som en Fugl og som en Fisk. For ti Timer siden havde
han og jeg spist til Aften sammen. Feodor Barchan var
spillevende, saa rask som De og jeg -
— og jeg sagde
alligevel, platsch, ud i Luften, hen i Mandens Ansigt:
— Barchan er død.
Men i samme Øjeblik var Waldheim sprungen op
og satte sig igen som en Mand, der falder:
— Barchan, skreg han: hva’ si’er De — Barchan.
Barchan er død.
— Og hele hans Ansigt var forandret Ser De,
H. B. II 36

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0567.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free