- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
562

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Barchan er død“ — (Sælsomme Fortælinger)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 562
jeg havde aldrig troet, at dette tomme, glatte, dette Alle-
mandsansigt kunde faa det Udtryk af Forfærdelse eller
forvreden Smerte, som det da fik ... Og forbavset
eller nysgerrig overfor dette nye Ansigt, dette nye Men-
neske, der paa en Gang stod foran mig, sagde jeg endnu
en Gang (dreven frem, ja, netop af Nyfigenhed, nu er
jeg overbevist derom)
:
— Ja, Barchan er død . . .
— og tog ikke Øjnene fra Baronens Ansigt.
— Han havde rejst sig igen og, lige ret op og ned,
foran Sengen, med samlede Fødder stod han
:
— Men hvordan er han død? hvordan? Barchan,
Barchan død. Og jeg spiste sammen med ham for tre
Dage siden ....
Iwan Iwanowitz førte den venstre Haand hen over
sin Pande -
— og denne Haand syntes bestandig, som
var den død — men hans Øjne vedblev at stirre ud i
Luften, mens han fortsatte
:
— Sig mig, var jeg i de Øjeblikke hypnotiseret af
det Ansigt dér foran min Seng? Har jeg talt under en
Hypnose, for hvilken jeg ikke kunde frigøre mig? Eller
var det — ja, det var det maaske, en rent artistisk Lyst,
en uimodstaaelig Jrang til at studere Sm.erten, der drev
mig? Eller, har De lagt Mærke dertil, at der altid, helt
inde i os, ulmer en hemmelig Grusomhed, en prikkende
og ond Grusomhed just mod dem, vi mest holder af,
og den slaar ud et Nu, og vi fører Stiletten, vi dog altid
bærer i vort Ærme, lige ind i deres Kød og drejer ti!
og drejer rundt og kan ikke lade være. Vi maa, vi m a a
tilføje dem Smerte. Var det det? Var det det, som lod
mig blive ved at tale? Thi, forstaar De, jeg begyndte paa
en Gang at fortælle — men omstændeligt, med alle
Enkeltheder, udmalende : hvordan Barchan var død . .
.
— Hvordan han var falden om, paa Gaden Pusch-
kinskaja, midt om Natten, da vi fulgtes hjem, i et
Krampeanfald, saa han faldt, næsegrus, plat ned, ned
paa Stenbroen — — lige ud for Prinsesse Ustupoffs
Hus, ja, det var netop lige udenfor Prinsessens Port . .
.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0568.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free