- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
563

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Barchan er død“ — (Sælsomme Fortælinger)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

563 ..BÅRCHAN ER nuD’ —
— Mens Waldheim igen havde sat sig ned og, med
Hænderne foran sit Ansigt, blev ved at sige og sige de
samme og kun de samme Ord
:
— Barchan — Barchan død . . . men jeg spiste
jo med ham for tre Dage siden ....
— Og jeg blev ved (uden at kunne standse, reven
med af min egen Løgn, voldtagen af min egen Strøm
af Ord, af mit eget Digt om den levende Barchans
Død) jeg blev ved at tale
:
— Om Barchans Ansigt . . . det venstre Øje, det
havde lukket sig i Krampen, kun det højre saå; i For-
færdelse, skelende fulgte det mig, mens jeg forsøgte at
løfte ham op og havde ikke formaaet det mens
Barchans ene Øje, blodsprængt var det blevet, fulgte
mig, fulgte mig ustandseligt ....
— Men pludselig rejste Waldheim sig op af Stolen,
og hans Hænder faldt bort fra hans Ansigt, slapt ned,
og jeg saå (ja, jeg lagde Mærke til det), at hans venstre
Øje var lukket, Øjelaaget var gledet til ... kun det
højre saå, mens han sagde
:
— Nej, nej, fortæl ikke mer ... sig ikke mer ....
— Og uden at tale mer vendte han sig og gik — hen
over Gulvet . . . som en svajende Mand, en Mand, der
har drukket, som ikke kan staa paa sine Ben, gik han
hen over Gulvet og ud ...
.
— Og jeg holdt ham ikke tilbage.
— Jeg husker det meget godt: mens jeg blev lig-
gende i min Seng, tænkte jeg kun én Ting : Hvor Bar-
chan vil more sig. Og mens jeg klædte mig paa og
stod foran mit Spejl, sagde jeg til mig selv
:
— Altsaa er Waldheim virkelig et Menneske. Det
havde jeg egentlig ikke troet, skønt det er sandt, jeg
holder meget af ham
— Og jeg gik til mit Arbejde —
Iwan Iwanowitz tav.
Et stort Insekt fløj os forbi, et stort, laaddent Insekt,
som jeg pludselig jog bort med Haanden.
Iwan Iwanowitz havde sænket sit Hoved og lagt
36*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free