Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stærkest — (Sælsomme Fortællinger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 594
og jeg bad Mennesket tage Plads. (Ja, jeg fortæller det
saa omstændeligt, lige fra Begyndelsen saa omstænde-
ligt, for at De overhovedet skal kunne forstaa det Hele
og hvem — hvem det var, jeg kom til at slaa ihjel).
Han satte sig lige over for mig, ude, yderst paa Kanten
af en Stol (ja, de Øjne sulter, sagde jeg igen til mig
selv), og jeg spurgte ham
:
— De har altsaa aldrig før spillet Komedie?
— Jo, min Herre.
— Hvor?
— I Provinserne.
-— Hvor i Provinserne?
— Ved Selskaber.
— Det var som skjalv han ved hvert Ord, skjalv,
saa Ordene blev slet ikke Ord, men bare en Gurglen,
der klemte sig ud af hans magre Hals.
Og pludselig sagde jeg, greben af Medlidenhed med
det stakkels Væsen og Bud, der sad dér og uafladelig
krammede denne Hovedbedækning af en Hat (ja ...
Medlidenhed var det. Det var fra første Færd Medliden-
hed, der drev mig og som blev ved at drive mig. Skridt
for SKridt, skønt jeg vidste det . . . vidste, hvor det
vilde ende — -
—) jeg sagde og paa én Gang meget
venligt
:
— Men nu maa De være rolig — og ikke bange.
Hr. Crangier. Saa gaar vi ind i Prøvesalen og ser,
hvordan det gaar.
— Ja, Tak, sagde han og stod op som en Sprælle-
mand.
— Kommer De saa? spurgte jeg, der allerede var
ved Døren.
— Ja, fløj det fra ham og han blev staaende.
Og paa én Gang sagde han — og jeg vendte mig
uvilkaarlig —
:
— De kan forstaa, det for mig vilde være saa umaa-
delig en Lykke.
— Ja, ja, sagde jeg (og tænkte igen : Herre Gud,
hvor den Mand har sultet) : Nu gaar vi ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
