Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stærkest — (Sælsomme Fortællinger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
609 STÆRKEST
— Du maa først og fremmest trøste Crangier, og jeg
vendte om lige foran Direktøren (som var paaklædt til
at modtage Fremkaldelser) og gik ned paa Skuespiller-
nes Gang.
— Er De dér, Crangier? raabte jeg foran hans Dør.
— Ja, svarede han.
— Jeg gik ind, hvor han sad foran sit Spejl. Hans
Overkrop var nøgen. Hans Skuldre lignede to afhug-
gede Pinde.
— Jeg gik hen til ham
:
— Naa, sagde jeg og gjorde min Stemme umaadelig
venlig: Hvordan gaar det?
— Tak.
— Er De meget bange?
-Ja.
— Marcel, sagde jeg (hvor vidste jeg fra, han hed
Marcel — naa, jeg maa vel have hørt det)
:
— Kære Marcel ! sagde jeg og tvang mig til at lægge
min Haand ned paa hans Hoved (hans Haar var meget
tyndt og det var, som var det ikke vokset paa hans
Hoved, men bare sat fast) : Nu skal De ikke være angst
mere, bare ikke angst, hører De.
— Ja, hviskede han og jeg fornam under min Haand
Rykkene gennem hans Legeme som hos et Barn, der
vil græde.
— Det gik jo saa godt igaar paa Generalprøven,
sagde jeg.
— Ja, Tak, hviskede han som før.
— Nu gælder det blot om at have Mod, sagde jeg
og blev ved at klappe hans Haar, mens jeg fornam, han
blev roligere under min Haand.
— Bare at have Mod, Marcel, sagde jeg (og jeg
tænkte : Dette gør Du klogt i. Du behandler ham kom-
plet som en Magnetisør).
— Tak, hviskede han og løftede sin Øjne imod mig,
mens jeg slap hans Hoved.
— Men nu maa jeg gaa, sagde jeg og gik hen mod
Døren ; i det samme drejede Crangier Hovedet
:
H. B. II 39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
