- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
608

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stærkest — (Sælsomme Fortællinger)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 608
var saa kold, at den var som en Stang Jern at tage om
gennem tynde Klæder.
— Det er mig, Crangier, kom det fra et Par Læber,
som næppe kunde aabnes.
— Jeg svarede kun
:
— Det er paa Tide, De ta’er Tøjet paa Dem.
— Ja, svarede Stemmen : Men jeg vilde kun se Dem.
— Nu var det paa Tiden, sagde jeg og jeg formelig
sled hans Hænder af mig (var det i en Trang til, i det
sidste Øjeblik, at løbe fra ham, kaste ham og hans til
Side som noget, der ikke vedkom og ikke skulde ved-
komme mig ?)
:
— Nu var det paa Tide, De stolede paa Dem selv.
Crangier var blevet staaende i Mørket
:
—- Ja, sagde han ganske sagte.
— Og han var gaaet.
— Den Mand gør mig forrykt, sagde jeg til mig selv.
Og jeg betvang igen mit Ansigt og hilste paa Belysnings-
manden, der var begyndt at sysle ved sit Bord, og paa
Maskinmesteren og paa Regissøren. Ved Førsteforestil-
linger er der aldrig nogen, som har Blik i deres Øjne.
Det er bare no’en runde, døde Glaskugler, alle Øjne.
— Ja, sagde Regissøren, og Haanden, han rakte mig,
var at tage om som en Fisk : det vil jo alt afhænge af
Hr. Crangier.
— Mener De? svarede jeg. (Jeg skulde altsaa ikke
komme bort fra Crangier, og i samme Nu sagde jeg til
mig selv : Og nu har Du tilmed gjort Mennesket for-
tvivlet).
— Jeg talte med Dekorationsmaleren, der snakkede
om sine Fjælde paa Bagtæppet. De lignede tre Sukker-
toppe fra Spitzbergen. Og med Rekvisitøren, der uaflade-
lig løb ud og ind, med svingende Arme, og lovpriste
nogle umulige Møbler, der saå ud som havde han hentet
dem hos Patagonierne.
— Ikke, min Herre, ikke, min Herre, det Interiør er
Norge, sagde han: det er virkelig Norge?
— Jeg sagde til mig selv :

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0614.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free