Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stærkest — (Sælsomme Fortællinger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
611 STÆRKEST —
— Og Henri Becque.
— Og Sarah . .
.
— Hans Øjne løb frem over Logerne.
— Og Réjane.
— Med Portoriche.
Det lød, som slog han for hvert et Navn aandeløst et
Søm i en Fane.
— Det er jo kun godt, svarede jeg, og pludselig skjalv
mine Ben, mens mit Ansigt forblev roligt.
— Direktøren vendte sig fra Tæppet:
— Hvor staar De iaften?
— Der, svarede jeg og pegede ud i Kulissen.
Direktøren lo
:
— Dér kan De lige holde Øje med Crangier, sagde
han og spurgte
:
— Kan der ringes?
—Ja...
— Regissøren gik frem og de elektriske Klokker lød.
Hannah og Fru Sang kom ind. Fru Sang bad mig hjælpe
sig med at ordne hendes Seng.
— Ja, Frue, svarede jeg og ordnede Tæpperne.
— Hun lagde sig op og spurgte med en Stemme,
der lød som klaprede Tænderne i hendes Gummer
:
— Ligger jeg, som jeg skal?
— De ligger udmærket, Frue.
— Hun lagde Hovedet tilbage paa Puderne:
— Jeg har aldrig været saa angst, sagde hun.
— Det behøver De ikke, sagde jeg, og pludselig
lagde jeg til — brat:
— Det er jo ikke Dem, der skal dø.
Manden fra Norden drejede de tre Ringe paa sin
Lillefinger og nikkede
:
— Det er ikke Dem, der skal dø — jeg sagde de
Ord og vilde slet ikke have sagt dem. Jeg havde altsaa
bestemt, at jeg vilde ta’e det paa mig, at jeg, koste hvad
det vilde, vilde ta’e Forbrydelsen paa mig og jeg var
allerede kommen saavidt, at jeg maatte forraade mig og
tale om den. Men Madame, hun ligesom vaagnede midt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
