- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
612

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stærkest — (Sælsomme Fortællinger)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 612
i sin Angst og sin Seng og stirrede, gloede op paa mig
— til hun skiftede Udtryk igen og vel havde tænkt ved
sig selv : Naa, han er altsaa i Virkeligheden mere for-
rykt end alle vi andre . .
.
— Saa tal blot højt, sagde jeg, og anden Gang hørte
jeg Regissørens Klokke:
— Er alt paa Plads?
— Ja, min Herre.
Mine Øjne fløj Kulissen rundt. Jo, dér stod Crangier,
i første Kulisse, med Hovedet strakt frem og de stive
Øjne fæstede paa mig: Aa, om jeg dog kunde sprøjte
Liv i de Øjne.
— Vel, Tæppe.
Tæppet dirrere et Nu under Regissørens Knap (husker
De Lyden?) . . . saa var det oppe; da et Menneske greb
mig i min Arm. Stille ! sagde jeg og troede, det var
Crangier. Men det var Direktøren. Jeg véd ikke, hvor
jeg skal være, sagde han, og jeg saa Svedperlerne sad
som en Krans om hans Øjenbryn. Stille, gentog jeg, og
han gik. De var begyndt at tale paa Scenen. Jeg hørte
og hørte ikke — jo, deres Hosten dernede hørte jeg.
—-De hoster, sagde Regissøren, og jeg vidste ikke,
at jeg var begyndt at gaa op og ned ad Gulvet.
-
— De vil snart holde op, svarede jeg og vidste ikke,
at jeg havde flyttet mig igen — hen til Crangier, hvor
han stod, mens Fru Sang derinde, hun talte og blev ved
at tale.
— De hoster, sagde jeg.
— Gør de, svarede Crangier og fo’r sammen, og,
stirrende mig ind i mit Ansigt, sagde han : Ja. Og i det
Sekund, han havde sagt det, sagde jeg til mig selv —
og hørte intet af hvad paa Scenen var og skete : Cran-
gier ser ud som en Gal af Øjnene.
— Tankerne glider fra ham. Han ser ud som en Gal
af Øjnene.
— Paa én Gang hørte jeg Regissørens Stemme, bag
mig — aandeløs
:
— Hør, de er blevet stille.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0618.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free